Om skolen


Høng Erhvervsskole er et socialpædagogisk tilbud til unge i aldersgruppen 15 til 22 år med botræning, værksteder og intern boglig skole som afsæt for elevernes afklaring og udvikling. Vores målgruppe er sent udviklede unge og unge med problemer af boglig eller indlæringsmæssig karakter - og ofte med forskellige sociale og adfærdsmæssige problematikker.

I august 2009 kunne vi fejre 25 års jubilæum som erhvervsskole i den form, vi kender i dag. De producerende værksteder og den interne boglige skole blev etableret efter en beslutning i amtsrådet i Vestsjælland Amt. Samtidig blev skolens målgruppe ændret til den nuværende.

Siden da har pædagogikken og tilbudet udviklet sig. Der er flere gange blevet ændret på kollegiernes organisering, og udslusningskollegiet på Katrinevej er kommet til. Vi har fået efterværnsafdeling og bofællesskab. Dyreholdet blev afskaffet for et par år siden, og til gengæld har vi i dag et malerværksted og et mekanisk reparationsværksted.

Men skolens virksomhed hviler stadig på den helhedsorienterede indsats, hvor botræning, boglig skole og værksteder tilsammen skaber rammen omkring vores unges udvikling og afklaring - både som døgntilbud og evt. som dagtilbud.
Skolen råder over en medarbejder som er uddannet "Kostvejleder med speciale i vægttab", og tilbuddet til skolens elever omfatter efter behov og interesse specifikt kostvejledning som supplement til den daglige botræning. Sidst på foråret 2012 er vi parat til at tibyde PAS-test og UngePAS-screening som en del af tidbuddet til døgn- og STU-elever

Afklaring


Skolens formål er at vurdere elevernes niveau og læringspotentiale for herefter at kunne støtte, træne og klargøre elever til en fremtidig selvstændig tilværelse uden for institutionens regi...

Læs mere

Værkstedstilbud


Formålet med skolens værksteder er at skabe et fagligt realistisk og arbejdspladslignende udviklingsrum, hvor eleverne afklares med en række praktiske fag...

Læs mere

Aktivitetskalender

Hurrah - vores malerfaglærer Kristine har bestået sin uddannelse som "Kostvejleder med speciale i vægttab". For eftertiden vil Kristines kompetencer indgå i skolens tilbud til vores elever.


PAS-test af STU- og døgnelever: Sidst på foråret 2012 er vi klar til at tilbyde PAS-test og UngePAS-screening som en del af vores tilbud. Læs mere under knappen STU


Onsdag i Uge 4 er der afgang til den årlige skitur

19. februar holder vi Fastelavn

27. februar er der Cafeaften for tidigere elever